Tænk at det er en måned siden mit sidste blogindlæg. Kan slet ikke tro det. Bloggen har slet ikke skænket mig den mindste tanke og min nu travle hverdag har kørt derud af. Jeg ved ikke hvor meget tid jeg har til at blogge - jeg har ændret mig. Dog gider jeg ikke stoppe med at blogge, for jeg elsker og har altid elsket at have mit eget lille frirum, hvor jeg kunne skrive hvad der faldt mig ind. Dog er min blogning faldet lidt ved siden af for tiden. Jeg tror det fordi at mig og en af mine daværende veninder altid har været sammen om blogning. Engang havde vi en masse fælles blogs og senere fik vi så hver vores. Det har altid været vores ting at tale om. Af forskellige årsager er vi så blevet uvenner, og alt den irritation og vrede jeg har haft imod hende har jeg ligesom også forbundet med bloggen når det jo var nærmest. Det er lidt hårdt at skrive om dette, men det er en del af min fortid og vi har vel alle venner vi ønsker vi ikke havde mødt? Venner som vi føler kun har bragt én dårlige ting?
Men bloggen er min skat - min egen lille skat, og jeg tror bare at jeg vil se hvor det her bringer mig, hvilken person jeg bliver og hvordan bloggen bliver. Måske vil jeg le af min blog en dag, måske ikke. Alt jeg ville sige, kære læsere, var bare at selvom jeg virker fraværende - så er jeg her stadig og jeg vil ALDRIG stoppe med at gøre dét jeg elsker mest, også selvom jeg ændrer mig har jeg nok plads til min yndlings hobby nr. 1.
