Nu er jeg ramt. Af en af Amors forbandede pile. Lige i hjertet. Og denne gang er det rigtigt. Jeg har aldrig været så forelsket før. Jeg kan ikke tænke på andet end ham! Hans bløde hud, hans gode humor. Jeg vil bare plante et lille kys lige dér, på hans kind.
Jeg har lyst til at være så meget sammen med ham så muligt. For jeg elsker når han får mig til at le.
Han er vidunderlig. Han er fantastisk! Det eneste jeg vil, er bare at kysse ham under mistelten. Et lille tilfælfigt, uskyldigt kys.
Det værste ved det hele er at jeg hele tiden spekulerer. Kan han mon også lide mig?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar