Mit vindue hænger over min seng. Det er stjernerne jeg ser når jeg falder i søvn, det er solen jeg ser når jeg vågner. Mine blonde-gardiner har hængt der i evigheder, og udsmykker det lille vindue. Indimellem, sætter jeg mig på min sofa, og kigger ud. Jeg betragter, sådan som årstiderne skifter. Sådan som vinteren gør det hele eventyrligt, og sådan som sommeren gør det hele magisk.
Jeg tænker på dengang, jeg kun var en lille pige, og drømte mig til bedre dage.
Der ligger så mange minder gemt i dét vindue. Glade minder, såvel som dårlige minder. De gange jeg har haft en tåre trillende ned af kinden når jeg kiggede ud, og de gange hvor jeg har haft et smil på læben.
Det hele ligger så ligetil. Det er bare dér, mit vindue. Kalder på dagdrømme, kalder på mig. Kalder på at jeg skal sætte mig, og kigge ud i en magisk trance-tilstand.
Hm, ja. Det vil altid være mit lille vindue.

Ingen kommentarer:
Send en kommentar