That little window

Mit vindue hænger over min seng. Det er stjernerne jeg ser når jeg falder i søvn, det er solen jeg ser når jeg vågner. Mine blonde-gardiner har hængt der i evigheder, og udsmykker det lille vindue. Indimellem, sætter jeg mig på min sofa, og kigger ud. Jeg betragter, sådan som årstiderne skifter. Sådan som vinteren gør det hele eventyrligt, og sådan som sommeren gør det hele magisk.
Jeg tænker på dengang, jeg kun var en lille pige, og drømte mig til bedre dage.
Der ligger så mange minder gemt i dét vindue. Glade minder, såvel som dårlige minder. De gange jeg har haft en tåre trillende ned af kinden når jeg kiggede ud, og de gange hvor jeg har haft et smil på læben.
Det hele ligger så ligetil. Det er bare dér, mit vindue. Kalder på dagdrømme, kalder på mig. Kalder på at jeg skal sætte mig, og kigge ud i en magisk trance-tilstand.
Hm, ja. Det vil altid være mit lille vindue.

Ti vidunderlige lyde

 

Et - Titelsangen for "friends".
To - Lyden af bølger, der slår mod sten.
Tre - Lyden af en latter.
Fire - Lyden af en kat, der spinder.
Fem - Lyden af vinden, der blæser.
Seks - Lyden af et lille barns lyse stemme.
Syv - Lyden af Paradise, Coldplay.
Otte - Lyden, der kommer når fingrene skriver på tastaturet.
Ni -Lyden af knitrende ild.
Ti - Lyden af gaver, der bliver pakket op.

Paradise

Tiden er bare rindet ud mellem små sprækket, der syntes at komme overalt. Jeg har været fraværende fra bloggen. Snart er det en måned siden jeg har blogget. Utroligt lang tid siden. Jeg har bare glemt lidt om det hele. Brugt mine hverdage og weekender på at høre Paradise og Radioactive imens jeg har tegnet og tegnet og tegnet. Lana har siddet i ørerne på vej til skole, og Jenny Owen når jeg skulle fordybe mig i den ene aflevering efter den anden. Jeg føler mig ikke trist. Slet ikke. Jeg er glad. Glad fordi solens stråler er begyndt at titte frem. Jeg føler bare at tiden forsvinder inden jeg får set mig om. Jeg har så mange ting at se efter. Lektier, veninder, karakterer, mine tegninger, motion. Bloggen har ligget bagerst i skuffen. Men nu er den hevet frem igen, og jeg glæder mig helt til at blogge igen.
Måske mest fordi jeg føler mig, som en ny person? Jeg føler mig, som et paradis. Jeg føler at jeg er alting, at jeg kan alt. Lyder lidt egoistisk, men det er altså bare en vidunderlig følelse.

Nostalgi og fantasi

At starte i skole igen er altså ikke det jeg mest ønsker. Men det var fedt at møde venner - drenge såvel som piger - igen. Så snart jeg kom derover blev jeg omslugt af latter og grin. Der er tit god stemning i min klasse.
Forresten synes jeg at min blog er blevet sådan en blog hvor jeg brokker mig. Og det er overhovedet ikke meningen. Jg er en meget positiv person.

Polar, dear polar

Jeg nyder vinterferien. Det er skønt bare at stå op klokken elleve og gå i seng klokken et. Min vinterferie har været meget produktiv. Jeg har løbet hver dag, (skulle benytte mig af at min gips var fjernet) jeg har spist bolcher, jeg har været på stranden, i centeret og købt en ny foundation fra Maybeline, jeg har gået uendelige mange ture ved stranden, hvor jeg indåndet den friske havluft og hver dag har jeg siddet ved den lokale café og slubret den sødlige kakao. Faktisk er jeg hos mine bedsteforældre, men det føles hjemme for mig. Jeg kender byen, Løkken, udenad og som sagt har jeg et stamsted, som jeg bruger alt for meget tid ved. Jeg håber I også har en afslappet vinterferie.

That dark shadow

Den der følelse af, at man aldrig er god nok. Den der følelse af, at der ingen, der foretrækker en selv frem for andre. Den følelse af, at det altid er andre, der får søde kærestebeskeder og ikke en selv. Den følelse af at man ikke selv er god nok. Jeg hader at leve i skyggen af andre. Jeg hader at føle mig ubrugelig. Jeg får inderligt lyst til at græde. Jeg hader det.

I am chasing the last bit of freedom

 

 

Jeg har en trang til frihed. Jeg længtes efter bare at kunne styre mit eget liv - følge mine drømme og ønsker, uden at holde mig tilbage. Jeg holder mig altid tilbage. Jeg drømmer bare at kunne gøre det jeg brænder for, uden at tænke på andres følelser omkring det. Jeg vil bare føle frihed. Mit hjerte trykker på sådan en underlig måde når jeg tænker på frihed. Jeg føler det som om at mit hjerte trykker. Det trykker fordi det gerne vil ud, af det bur, det er havnet i. Det vil ud og føle luften - flyve. Opleve verden. Drømme. Jeg vil så gerne være fri som fuglen. Men vi mennesker bliver mere og mere forpligtede til ting og sidder som lænker til vores arbejde eller skole.
Jeg føler at sådan er det ikke meningen, at det skal være med mig. For den type er jeg ikke.
Jeg er en fri fugl, fanget i et bur.