And then the fall past by

Nu er efteråret officietl forbi. Ih, jeg har gået så mange fantastiske ture igennem skoven! Det er lidt trist at der er helt år til, at vi igen skal se de flotte farver pynte naturen. Men tilgengæld kommer december lige om hjørnet. Jeg er allerede i fuld gang med julegaver og det hele. Jeg håber også snart at sneen kommer. Og gør julen hvid. December er min yndlings måned. På det punkt er jeg pænt barnlig med julekalender og nisselandskab. - Men jeg er er julemennesker.
November har været en god måned. Jeg har haft rigtig mange minder væltende tilbage til mig. Min onkel døde nemlig for et år siden. Af en pludselig hjerne blødning. To timer efter var han død, og lægerne kunne ikke gøre noget. Han var et af de bedste mennesker. Han var organdonor. Hjalp andre mennesker, som han havde gjort hele livet, i sin død. Jeg savner ham, men det er først nu at det virkelig kommer tilbage til mig. Det er først nu at jeg jeg tager mit gamle dukkehus ned fra skabet - det dukkehus som min onkel helt selv havde lavet - og puster støven af.
Men måske skal man bare acceptere døden. For den kommer og går som den passer.
Imorgen kunne det bliver mig eller dig - hvem ved?

Min weekend

Den sidste tid har været vidunderlig! Normalt plejer mine weekender af forløbe nærmest i trance. - Gossip Girl, The Vampire Diaries og Friends plejer at holde mig med selskab. Denne weekend skilte sig ud. Fredag havde jeg den sjoveste tid på biblioteket med Cathrine, Peter, Christian og Rikke. Lørdag beskæftigede jeg mig med gåture i det friske efterår (selvom det snart er vinter), og om aftenen - Breaking Dawn part II. Og gud hvor var den god. Jeg kan huske dengang jeg var inde og se den første film af dem alle. Det er nu fem år siden. Denne her var den bedste af dem alle sammen. Jeg fik grint, grædt. En masse følelser vældede op i mig. Søndag fik jeg hovedrengjort på mit værelse. Alle ting er der styr på. Jeg fik lavet alle mine lektier - også dem, der først er til om to uger! Alle mine mapper på alle mine computere kom i orden. Jeg fik ryddet ud i mit skab og mit makeup.
Under hele weekenden har jeg talt med fantastiske mennesker, og hygget mig med min familie. Især Amanda, min gode ven, skiller sig ud. Hun har virkelig fået mig til at grine.
- Jeg føler mig faktisk ny igen. Endelig kan jeg måske være mit gamle jeg. Jeg er igen et ordensmenneske og en perfektionist og måske bliver jeg igen til stræber. Alting er bare godt lige nu. Jeg håber bare at det bliver ved sådan.
- Forresten har jeg fået en "lærling". Det er Louisa på 10 år. Hun vil rigtig gerne oprette sin egen blog, og derfor  hjælper jeg hende igang. Jeg synes det er sødt og rørende at der er en der specifikt spørger mig om hjælp. Det er jeg utrolig taknemmelig for! Tusinde tak, Louisa! Jeg er sikker på at hun en dag får en vidunderlig blog!
Hvordan gik det med jeres weekend?

I can feel the storm, it's coming along

Nattetanker

 

Jeg har i lidt over et år lidt af nogle søvnproblemer. Jeg hader dem. Jeg hader at det går udover min skolegang og mit humør.
Lige meget hvad jeg prøver kan jeg ikke falde i søvn. Jeg ligger og vender og drejer mig. Jeg bruger alt for mange penge på beroligende olier og dufte, der får dig til at slappe af. Jeg følger råd om at der skal være helt sort på værelset, så synet ikke bliver forstyrret. Jeg øver meditationsøvelser, og fokuserer på mit åndedrat. Men alligevel ender jeg med at ligge der i min dejlige seng. Time efer time. Og vente på søvnen. Vente på at mine øjne lukkes, og mine tanker bliver tomme. Jeg venter på at drømmmelandet skal hente mig. Jeg venter på at blive en del af det tomme rum, der er når man sover. Men jeg tror jeg har alt for mange tanker. Jeg tænker meget.
Forresten har jeg brugt timer på en ny header. Synes at bloggen trængte til en ny.
Kan I lide den nye header?
Nogle af jer der også har/havde søvnproblemer?
Hvis ja, hvordan kom/kommer I så over dem?

New week, new beginning.

Jeg fik en god ny start, på en ny uge. Jeg vågnede og opdagede at frosten havde lagt sig, og flere træer var blevet "nøgne".  Jeg pakkede mine hænder ind i luffer, og mine ører ind i en dejlig stor, vamset hue.  Vinteren er på vej, og je gkan kun glæde mig til de hvide dage. En del af mig glæder mig til de juleoppyntede vinduer og juletræer. Det er så hyggeligt. En lille fin snemand har allerede taget plads i min vinduesplads. Den fik jeg foræret af min gode ven Simon.
Jeg har haft de bedste mennesker omkring mig, og måske bliver det hele alligevel godt til sidst? Ihvertfald har jeg grint en del idag. Det var dejligt endelig at være glad helt indeni.
Hvordan har I det fortiden?

Ondskabens Hotel

 

 

Her på det sidste har intet kunne skræmme mig. Jeg ikke lade tmig skræmme af det mindste. Jeg plejede altid at hade gysere. Jeg afskyede dem, for jeg blev nemlig altid så bange. Men nu er det omvendt. Jeg vil gerne skræmmes. Jeg vil gerne have at noget trænger dybt, dybt ind i mig, og jeg går i trance af skræk. Jeg vil kende mine grænser og min frygt. Men jeg bliver aldrig skræmt. Jeg har ingen grænser, og ingen frygt. Jeg opbygget en mur foran mig, og intet kan trænge igennem. "Ondskabens hotel" læser jeg lige nu, fra stearinlysets skær i mørket. Jeg prøver det mest uhyggelige, men det interesserer mig ikke. Jeg griner åndssvagt af de splatteragtige hændelser, for alle ved jo at man ikke kan save en arm af, og stadig leve videre. Man dør af blodtab. Men inderst inde ved jeg jo godt at jeg har grænser. Grænser der meget nemt bliver overtrådt. Lige nu kan jeg måske ikke finde dem, men jeg vil blive ved indtil jeg finder dem. Om jeg så får mit livs største chok. Indtil videre læser jeg fortsat i mørket hver aften. Måske finder jeg en skønne dag mine egne grænser for gys.
Nogle af jer, der har læst "Ondskabens hotel"?