Har I ikke et drømmeland? Et sted hvor det hele bare falder på plads? Et sted, hvor I ikke skal tænke på lektier, uvenskaber og andre triste hverdagsting. Sådan et har jeg. Det er godt nok en hule i et træ, som min far byggede til mig for mange år siden, men jeg holder af den. Hvis jeg er trist, eller bare gerne vil være alene, så kravler jeg derop. Det beroliger mig at være omgivet af træer og blade. Bare at sidde der og høre vinden tage fat. Det er lykken.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar