Livet er fyldt med glade tanker.

I har nok ikke glemt mine mørke tanker, for et år siden. Jeg ved ikke om jeg kunne kalde det en direkte depression, men jeg var ihvertfald ikke særlig glad, og alt omkring mig var trist syntes jeg. Mine venner var onde, min skole var hård, mit tøj var grimt, min verden var hård, vinteren var hård, mit hår var tyndt, min familie var sur, og mine fejltagelser blev større og større. Det var ihvertfald sådan jeg følte det dengang. Jeg kan huske at jeg troede det var vinterens skyld. At kulden, mørket, store grimme sweaters ikke bragte noget godt overhovedet og min verden manglede glæde. Derfor var jeg her til september totalt færdig, da jeg vidste at endnu 8 måneder kom med kulde, mørke og mit lorte humør. Men nu er vi i november, som sidste år var klimaks for min trished, og jeg har det bedre end nogensinde før. Jeg ved ikke om det er mine sødeste klasse, mit nu store udvalg af tøj, min overskuelige verden, mit bløde hård, min søde familie, eller faktaen at jeg føler at jeg nu kender mig selv der udgør min glæde nu. Jeg tror det er en blanding af alle de årsager. Jeg er glad nu. Dog kunne jeg godt undvære minusgraderne men hvem kunne ikke det?